Og Gud græd – en lyrisk kantate

Kort fortalt

Teksten bygger på Niels Johansens digt, der kredser om de store spørgsmål: Hvorfor lider mennesket? Hvorfor tillader Gud det onde? I tolv billeder bevæger vi os fra Paradis over Golgata til en ny begyndelse.

Som form er valgt den klassiske kantate med solosatser og kor, udvidet med en recitator. Musikken er melodisk og iørefaldende – skrevet til almindelige kirkelige medvirkende – og kan skaleres efter lokale forhold.

• Varighed: ca. 45 minutter
• Medvirkende: Recitator med kvartet (SATB) eller kor og fire solister (SATB)
• Akkompagnement: Orgel, klaver og strygere i forskellige mulige sammensætninger
• Publikum: Involveres i en fællessalme

Fra tornekrans til kantate

af Werner Knudsen

Hvordan omformer man et digt, der i sig selv rummer både teologisk tyngde og poetisk skønhed, til en musikalsk helhed, der kan formidle meningen, uden at musikken overdøver teksten eller udvisker dens nuancer? Det spørgsmål stod jeg som komponist med, da Niels Johansen bad mig om at sætte sit digt Og Gud græd i musik. Resultatet blev en lyrisk kantate i tolv billeder med en varighed på ca. 45 minutter.

Niels' digt kredser om de store spørgsmål: Hvorfor lider mennesket? Hvorfor tillader Gud det onde? I en række billedskabende og eksistentielle nedslag, fra uddrivelsen af Paradis over Golgata til en ny begyndelse i Paradis, stilles spørgsmål snarere end at gives svar.

Digtet har en fast struktur, hvor hvert vers på fire linjer følger den samme rytme, selv om der gennem hele digtet er store udsving i indhold og udtryk. Den salmelignende form og det eksistentielle indhold stillede store krav til mig som komponist: Hvordan skaber man musik, der forstærker og uddyber tekstens indhold, uden at den stramme digtform gør musikken forudsigelig eller ensformig?

Jeg har forsøgt at finde et tonesprog, der kan synges og spilles af almindelige kirkelige medvirkende, og som samtidig er genkendeligt og iørefaldende for tilhørerne. Musikken skulle spænde fra sorg til jubel, fra meditativ ro til dramatisk intensitet. For at møde digtets ensartede ydre form med musikalsk variation, arbejdede jeg gennem værket bevidst med forskellige rytmer og tempi. Sammen med tekstgentagelser og ændrede versinddelinger sikrer det den nødvendige variation og de skiftende udtryk, tekstens indhold kræver.

Som form valgte jeg den klassiske kantate, hvor solosatser, kor og akkompagnement veksler i en dramatisk helhed. Jeg opdelte de mange vers i 12 billeder, hvert en indholdsmæssig enhed. Hvert billede indledes ved opførelsen af en recitator, som med oplæsning sætter rammen og lader ordene stå alene, før musikken tager dem op og fortolker dem.

Niels har lagt en stor indsats i digtets dramaturgi, som måtte afspejles i musikværkets opbygning. Kantaten indledes med et præludium, en ordløs musikalsk meditation, der åbner for tekstens univers ved at sætte den indledende alvorlige stemning. Og den afsluttes med en a cappella korsats, hvor akkompagnementet er fjernet, så kun menneskestemmerne står tilbage med budskabet. Mellem de to poler er kantaten et varieret forløb af recitativer, arier og koraler. Undervejs inddrages menigheden i en fællessalme. Her kalder teksten på deltagelse, ikke blot refleksion, det eneste sted i digtet, hvor et ’jeg’ træder frem og taler direkte.

Balancen mellem tekst og musik var hele vejen igennem mit vigtigste kompositoriske sigte. Jeg har forsøgt at lade tekstens indhold inspirere musikkens form og tonesprog, så musikken kunne blive en slags medspillende kommentar, ikke en konkurrent. Tonesproget er melodisk og tilgængeligt, men med plads til eftertanke og fortolkning. Kantaten er blevet opført adskillige gange i meget forskellige opsætninger, fra kvartet og klavertrio til stort kor med solister, orgel og strygekvartet – og med særdeles positiv respons fra både medvirkende og tilhørere.

Centralt står recitator og fire sangsolister. Akkompagnementet er komponeret, så det kan sammensættes stort set frit: for klaver, for orgel og for mindre strygerbesætninger, så værket kan tilpasses både store og små kirkerum. Jeg har tænkt det som et slags ’lego-princip’: man kan sammensætte byggeklodserne efter de lokale muligheder, uden at værket mister sin kerne. Det centrale er teksten og dens musikalske forløb, ikke antallet af medvirkende.

Den lyriske kantate Og Gud græd søger, ligesom teksten, ikke at levere entydige svar. I stedet giver den stemme til tvivlen og troen, til sorgen og glæden. For mig er den blevet en afspejling af bevægelsen fra tornekrans til kantate: en rejse fra lidelse til håb, fra død til liv. Og gennem det hele: en Gud, der græder med os.

Bestil nodemateriale

Noder, skabelon til koncertprogram, links til førsteopførelser samt svar på spørgsmål fås ved henvendelse til komponisten.

✉️ Send e-mail

E-mail: wkn@kor.dk · Telefon: 61 77 61 99